Jakob Ellemann-Jensen kan i og for sig godt forstå, at de unge vælger, som de gør. Selv om han gerne så, at de valgte anderledes, når folkeskolen er ved at være forbi, og valget står mellem gymnasiet, handelsgymnasiet, en erhvervsuddannelse eller noget helt fjerde.
Som masser af undervisningsministre gennem årtier har forsøgt, mener også Ellemann, at der er brug for at sikre forsyninger til håndværksfagene, frisørsalonerne, byggeriet og så videre gennem de erhvervsuddannelser, som for få vælger. Fordi langt de fleste i stedet for vælger gymnasiet.




























