Der er onsdag fundet en død person i Højbjerg i Aarhus.
Det oplyser Østjyllands Politi onsdag aften, efter at politiet tidligere på dagen kunne fortælle, at man var i færd med at undersøge en mistænkelig hændelse.
Det viser sig, at der var tale om fundet af en død person.
»Politiet har foretaget en del undersøgelser på stedet for at udelukke en kriminel handling«.
»Yderligere undersøgelser foretages i morgen (torsdag, red.). Foreløbigt tyder intet på en forbrydelse«, skriver Østjyllands Politi på Twitter.
Politiet fik i første omgang anmeldelsen onsdag formiddag.
ritzau
fortsæt med at læse


























