Flere partier er nu på initiativ fra blandt andre Enhedslisten klar til at afsætte 20 millioner kroner til, at polske gravide kan komme til Danmark og få foretaget abort. Det er ifølge sundhedsordfører Pernille Skipper (EL) påkrævet, fordi en ny polsk lov gør det noget nær umuligt at få abort i Polen.
Pernille Skipper afviser, at det vil være utidig indblanding i et andet lands politik, hvis den danske stat betaler for, at polske kvinder, der ikke kan få abort i Polen, kommer til Danmark og får det.




























