Dansk Sygeplejeråd (DSR) udvider sin strejke med flere sygeplejersker.
Det oplyser DSR i en pressemeddelelse.
Fra 25. august skal yderligere 215 sygeplejersker strejke. De lægger sig oveni de knap 1000 ekstra sygeplejersker, som allerede står til at begynde at strejke fra midten af august.
»Vi bliver ved med at lægge et større og større pres på arbejdsgiverne og politikerne, for de er nødt til at komme på banen, hvis vi skal have løst den her konflikt«.
»Det vil kræve nogle håndgribelige løfter overfor sygeplejerskerne om at rette op på mange års lønefterslæb«, siger formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, i pressemeddelelsen.
I Region Hovedstaden, Region Nordjylland og Region Sjælland er det hovedsageligt sygeplejersker på fertilitetsklinikkerne, som udtages til strejke i den nye udvidelse.
Det vil få betydning for alle de borgere, som er indkaldt eller venter på indkaldelse til indledende undersøgelser og de første samtaler om fertilitetsbehandling. Det skyldes, at ingen nye behandlingsforløb vil blive sat i gang.
»Vi er selvfølgelig kede af, at det vil gå ud over nogle borgere«.
»Men strejken er vores eneste våben, og vi udtager områder, som ikke er livstruende, og det gælder blandt andet fertilitetsområdet«.
»Det er den måde vi kan presse arbejdsgiverne på, og det håber vi, danskerne har forståelse for«, siger Grete Christensen.
»Jeg synes, det er mange mennesker, vi på den her måde generer«I Region Syddanmark rammer den nyeste del af strejken området for kvindesygdomme, som omfatter fertilitetsbehandling.
Den rammer også Friklinikken, som tager sig af behandlinger, de andre sygehuse ikke har kapacitet til.
Og i Region Midtjylland rammer strejkeudtaget blandt andet planlagte operationer i Herning og Holstebro.
Omkring 5.000 medlemmer af DSR har siden midten af juni strejket.
Utilfredse med lønstigninger
Årsagen til strejken er utilfredshed med de lønstigninger, som sygeplejerskerne var stillet i udsigt for de kommende år.
Et stort ønske fra sygeplejerskerne er at sløjfe tjenestemandsreformen fra 1969. Ifølge dem er den skyld i et lønefterslæb.
Reformen placerede 40 forskellige faggrupper på forskellige løntrin. Særligt kvindedominerede fag som eksempelvis sygeplejersker, jordemødre og sosu-assistenter ligger på de nederste løntrin.
ritzau
fortsæt med at læse
