Regeringens og Folketingets plan om at udlicitere modtagecentre for asylansøgere til lande uden for EU hældes ned ad brættet af Den Afrikanske Union (AU). »Fuldstændig uacceptabelt«, »ansvarsforflygtigende« og »xenofobisk«, lyder fordømmelsen af den nye danske lovgivning om at etablere modtagecentre for asylansøgere i tredjelande i en fælles udmelding.
Ph.d. Ahlam Chemlali forsker i europæisk migrationspolitik og migration med fokus på Nordafrika ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).


























