Afghanske tolke, der har patruljeret side om side med danske soldater i Afghanistan, og andre lokalt ansatte skal evakueres og have mulighed for at søge asyl i Danmark.
Sådan lyder det fra både den socialdemokratiske regering og Venstre. Dermed mener et bredt politisk flertal nu, at Danmark er forpligtet til at følge i amerikanske og britiske fodspor og sørge for at bringe lokalt ansatte afghanere i sikkerhed uden for Afghanistan, efter at de vestlige styrker med USA i spidsen har trukket sig ud af krigen i det centralasiatiske land.


























