Politiet var tirsdag morgen til stede ved havnen i Odense, hvor to personer er blevet fundet døde i vandet.

Ældre ægtepar blev fundet livløse i Odense Havn

Foto: Lindhe Jens
Foto: Lindhe Jens
Lyt til artiklen

Politiet rykkede tirsdag morgen ud til Odense Havn, efter at det modtog en anmeldelse om to livløse personer i vandet. Det var en mand på 82 år og en kvinde på 76 år. De var gift.

Det oplyser Fyns Politi på Twitter.

Personerne blev efterfølgende blevet erklæret døde på stedet.

»Vi har foreløbig ingen mistanke til, at der skulle være sket en forbrydelse, men arbejder fortsat på stedet«, skriver Fyns Politi på Twitter.

Politiet modtog anmeldelsen om de to livløse personer i havnen klokken 06.17.

Op ad formiddagen er de to blevet identificeret.

Ægteparrets pårørende er blevet underrettet, oplyser politiet kort før middag.

Opdateres

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her