Partiformand Søren Pape (K) har ifølge ham selv i flere år været vidende om krænkelses-rygter, om det nu ekskluderede partimedlem Naser Khader.
På onsdagens pressemøde i forbindelse med de konservatives sommergruppemøde fremlagde Søren Pape den længe ventede advokatundersøgelse, der har undersøgt i alt syv kvinders historier om seksuelle krænkelser begået af Naser Khader. Her offentliggjorde partiformanden desuden, at Khader på baggrund af undersøgelsen var blevet ekskluderet fra de konservative.


























