En ung cyklist blev natten til søndag påkørt i et kryds i Hellerup. Natten til mandag er han erklæret død.

17-årig cyklist er død efter at være blevet ramt af bilist

Lyt til artiklen

En 17-årig dreng er erklæret død, efter at han natten til søndag på cykel blev ramt af en bilist i Hellerup og bragt til Rigshospitalet i kritisk tilstand.

Det oplyser vagtchef Rolf Hoffmann fra Nordsjællands Politi natten til mandag.

»Vi har lige fået at vide, at hans liv ikke stod til at redde«, siger vagtchefen.

Den 17-årige, der havde bopæl på Frederiksberg, blev natten mellem lørdag og søndag påkørt i krydset mellem Tuborgvej og Lyngbyvej i Hellerup.

Ifølge politiet cyklede han over for rødt lys.

Den involverede bilist i færdselsulykken - en 68-årig mand - kom ikke skade.

Politiet har ikke umiddelbart mistanke om, at manden har overtrådt færdselsreglerne i forbindelse med ulykken.

De pårørende til den unge cyklist er underrettet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her