På Klosterparkvej i Kalundborg blev en kvinde ramt af en bus. Hun er med lægehelikopter fløjet til hospitalet.

62-årig kvinde er alvorligt kvæstet i ulykke med bus

Lyt til artiklen

En kvinde er kommet alvorligt til skade i en trafikulykke i Kalundborg. Hun blev ramt af en bus på Klosterparkvej, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

Umiddelbart efter ulykken meddelte politiet, at der var mistanke om alvorlig tilskadekomst. Knap halvanden time senere – klokken 12.20 – er der intet nyt om tilstanden.

Kvinden, der er 62 år og kommer fra Kalundborg, er blevet bragt til Rigshospitalet. Hun blev fløjet med lægehelikopter væk fra stedet. På Rigshospitalet modtager hun behandling for sine kvæstelser.

Ulykken skete tirsdag formiddag, og strækningen på Klosterparkvej mellem Esbern Snaresvej og Bredgade var lukket for trafik frem til efter middag. Årsagen til afspærringen var blandt andet, at en bilinspektør skulle undersøge stedet.

Opdateres ...

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her