En 33-årig mand er søndag aften blevet stukket i hovedet med en kniv på Ruten i Tingbjerg ved København, fortæller central efterforskningsleder Espen Godiksen fra Københavns Politi. Offeret er bragt til behandling på hospitalet og er uden for livsfare. I forbindelse med knivstikkeriet er en anden mand blevet udsat for vold i form af knytnæveslag.
Anmeldelsen om knivstikkeriet blev modtaget hos politiet klokken 20.04. Halvanden time senere arbejder politiet stadig ved gerningsstedet. Gerningsmanden eller -mændene er endnu ikke blevet anholdt. Efterforskningsleder Espen Godiksen ved ikke, hvad der er gået forud for det voldelige overfald.
ritzau
fortsæt med at læse




























