Landbrugsaftalen indeholder et bindende reduktionsmål for udledning af drivhusgasser på 55-65 procent i 2030.

Fakta: Her er den store landbrugsaftale

Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Alle Folketingets partier undtagen Alternativet har mandag aften indgået en aftale om en grøn omstilling af dansk landbrug.

Her kan du få et overblik over vigtigt punkter i landbrugsaftalen:

  • Der er fastsat et bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektorens udledning af drivhusgasser. Det lyder på 55-65 procent i 2030 i forhold til udledningen i 1990.
  • Samlet set viser aftalen vejen for, hvordan landbruget kan reducere udledningen af drivhusgasser med op til 7,4 millioner ton C02 frem mod 2030.
  • De konkrete initiativer i denne aftale sikrer dog kun en reduktion i udledning af drivhusgasser med 1,9 millioner ton CO2 i 2030.
  • Ambitionen er dog at nå reduktioner på 8 millioner ton CO2 i 2030. Derfor skal der gøres status i 2023.
  • Aftalen skal dermed også understøtte udviklingen af ny teknologi, der i fremtiden kan levere løsninger på at nedbringe resten af målet. Her afsættes 575 millioner kroner til udvikling og demonstration af nye teknologier.
  • Omkring 3,8 milliarder kroner i statslige midler tilføres til den grønne omstilling af landbruget.

Kilder: Finansministeriet.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her