Der er blevet lagt i kakkelovnen til et travlt efterår efter statsminister Mette Frederiksens (S) åbningstale til Folketinget tirsdag. Det mener Politikens politiske redaktør Anders Bæksgaard,
»Det bliver en meget meget travl politisk sæson, og det kan man se på de reformspor, som statsministeren italesatte i talen, og som hun har varmet op til de sidste par måneder. Der er en masse store tandhjul, der skal ind og skrues på, og hun gennemgik dem en for en under talen i et forsøg på at overbevise – ikke kun Folketinget – men også befolkningen om, at nu er man tilbage i arbejdstøjet«, siger Anders Bæksgaard.


























