Da anklageren nåede til telefonsamtalen 10. februar 2016, skruede afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen op for tempoet. Foran sig i vidneskranken havde hun et par A4-ark liggende, som hun støttede sig til. For netop denne samtale er af afgørende betydning for sagen mod Inger Støjberg og for embedsmandens egen karriere.
»Jeg må bare sige, at jeg ikke ringer ud til Udlændingestyrelsen om en pressemeddelelse og siger, at de ikke vil blive efterladt på perronen, hvis der ikke er nogen, der har bedt mig om det«, forklarede Line Skytte Mørk Hansen.




























