Retten i Esbjerg følger krav fra anklagemyndigheden om fængsling af 34-årig kvinde.

Kvinde fra fangelejr fængsles i fire uger uden sine børn

Advokat Mette Grith Stage, der repræsenterer en af de hjembragte kvinder fra Syrien, siger, at hendes klient er ked af at skulle adskilles fra sine børn under varetægtsfængslingen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Advokat Mette Grith Stage, der repræsenterer en af de hjembragte kvinder fra Syrien, siger, at hendes klient er ked af at skulle adskilles fra sine børn under varetægtsfængslingen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Den ene af de hjemtagne kvinder fra Syrien er torsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger. Det har Retten i Esbjerg afgjort.

Kvinden blev natten til torsdag fløjet til Karup som led i en større evakuering af kvinder og børn fra en fangelejr.

Den 34-årige er sigtet for at have støttet Islamisk Stat og for uden tilladelse at have opholdt sig i konfliktzoner i Syrien.

Hun er mor til fem børn.

Retten i Esbjerg har afslået et ønske fra kvindens forsvarer om, at fængslingen skulle ske under særlige vilkår, således at hun kunne have tæt kontakt til børnene.

Mette Grith Stage er forsvarsadvokat for kvinden. Hun fortalte efterfølgende pressen, at kvinden er ked af at skulle adskilles fra sine fem børn, skriver Jydske Vestkysten.

»Hun er knust og dybt ulykkelig over, at skulle være adskilt fra børnene. Hun er fortvivlet og bedrøvet«, sagde Mette Grith Stage til avisen.

Hun voksede op i Jylland, konverterede til islam og tog til IS i Syrien med mand og børn: Vi flygtede fra racisme i Danmark, men her er mine børn i fare

Opdateres

Ritzau/Politiken

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her