I alt 11 skud blev affyret mod fire medlemmer af NNV-gruppen. En blev dræbt og en anden såret.

Bandidosrocker får livstid for drab og drabsforsøg

Lyt til artiklen

En 41-årig Bandidosrocker er tirsdag ved Retten i Hillerød blevet idømt fængsel på livstid for drab og drabsforsøg i bandekonflikt.

Det skriver Ekstra Bladet.

2. januar sidste år blev en bil med fire mænd beskudt på Rønbjerg Allé i Hillerød.

To af dem blev ramt, og den 38-årige Cem Kaplan, der var far til fem børn, blev dræbt. Den anden mand var i livsfare, men overlevede.

Tidligere tirsdag blev den 41-årige Jess Johnny Sohnemann Brønnum kendt skyldig i drab og drabsforsøg.

Retten fandt også, at forbrydelserne var sket som led i en bandekonflikt, da ofrene tilhørte NNV-gruppen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her