Hos leasingselskabet Autolease har Anders Kaae set med selvsyn, at firmabilister ikke altid er særlig omhyggelige med at få opladet deres pluginhybrider:
»Jeg kender et eksempel, hvor vi får en Porsche Cayenne pluginhybrid tilbage, hvor ladekablet aldrig har været ude af emballagen. Det kan næsten ikke være værre. Sådan en Cayenne kører under 10 kilometer literen, hvis den ikke lades op«, siger Kaae, der er såkaldt remarketing manager.


























