Politi er fredag morgen rykket ud til Åmarkens Station, hvor der har været en togpåkørsel.

Flere S-tog kører med forsinkelser efter personpåkørsel

Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

S-togstrafikken i hovedstadsområdet kører fredag morgen med flere forsinkelser. Det skyldes en personpåkørsel ved Åmarkens Station, hvor en person er afgået ved døden.

Det oplyser vagtchef Brian Holm ved Københavns Vestegns Politi omkring klokken 07.

Al togdriften omkring stationen er indstillet, mens politiet arbejder på stedet.

»Vi regner med at være på stedet en times tid endnu - og nok også lidt mere«, siger vagtchefen.

Personpåkørslen betyder ifølge DSB, at der kører færre tog mellem Hillerød og København H.

Det samme er tilfældet mellem Køge og Vallensbæk og igen mellem København H og Holte.

Alle de berørte linjer kører med uregelmæssigheder og forsinkelse, skriver DSB på sin hjemmeside.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 05.28. De pårørende til den afdøde er endnu ikke underrettet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her