To mænd, der er blevet sigtet for et skuddrab i en frisørsalon i Rødovre Kommune 3. december, , hvor en 17-årig bulgarsk dreng blev dræbt, er onsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger, oplyser Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet. Grundlovsforhøret fandt sted i Retten i Glostrup. Det blev afviklet bag lukkede døre.
Skyderiet var et af flere i København og omegn, som fandt sted i begyndelsen af december. Ud over den 17-årige dreng, der døde, blev en 28-årig mand alvorligt såret, og en 15-årig dreng blev ramt i hånden.
Politiet har siden skyderiet været på udkig efter to mænd, som ifølge vidner kom ind i frisørsalonen og affyrede skud. Herefter flygtede de til fods. De to mænd er de første, som er blevet sigtet i sagen.
Skyderiet var et af flere i København og omegn, som fandt sted i begyndelsen af december. Siden har der også været skudepisoder i Malmø i Sverige. Flere personer er indtil videre anholdt og sigtet for skyderierne. Politiet har tidligere oplyst, at det formodes, at i hvert fald nogle af skudepisoderne har forbindelse til rocker- og bandemiljøet.
Opdateres ...
ritzau
fortsæt med at læse




























