Der er ikke behov for at lempe pasningsgarantien i dagtilbud, siger minister. Efterspurgt nødbremse er der.

Nødbremsen er der allerede: Minister afviser at lempe pasningsgaranti i smitteramte instutioner

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Pædagogernes fagforening, Bupl, har flere gange efterspurgt en lempelse af pasningsgarantien - en såkaldt nødbremse.

Det skal gøre, at antallet af børn i daginstitutioner eksempelvis kan begrænses, hvis personalet er hårdt ramt af coronasituationen.

Massesygdom tvinger leder til nødråb: Vi er kun to ansatte til 33 børn

Men den nødbremse er der allerede i loven, slår børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) nu fast.

Og hun opfordrer kommunerne til at bruge den, når det er nødvendigt. For når Bupl efterspørger løsninger, må det ifølge hende betyde, at nødbremsen ikke bliver brugt tilstrækkeligt.

»De steder, hvor det ikke er muligt at få hverdagen til at hænge sammen, er der mulighed for at bruge en nødbremse«.

»Det vil sige, at når alle andre muligheder er udtømte – når der ikke er vikarer at få, og rigtig mange har sygemeldt sig, så findes den nødbremse. Derfor herfra en opfordring til, at kommunerne bruger den nødbremse«, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Først og fremmest skal kommunerne dog forsøge at løse udfordringen med personalemangel. Her nævner ministeren, at nogle kommuner eksempelvis laver interne vikarkorps.

Kan der stadig ikke findes personale nok til at sikre børnene den nødvendige tryghed, kan nødbremsen komme i spil.

»Så er der selvfølgelig de undtagelser, hvor rigtig meget personale er syge, og der kan vi ikke kræve af nogen, at de skal forvalte det umulige, og det skal man heller ikke ifølge loven«, siger ministeren.

Kan give for meget uro

Rosenkrantz-Theil mener, at den nuværende mulighed i lovgivningen er tilstrækkelig. At lempe pasningsgarantien er ikke en bedre løsning.

»Vi skal passe på med, at vi ikke får taget et redskab i anvendelse, som gør tingene endnu mere uforudsigelige og usikre for forældre og børn«.

»Det er min opfattelse, at den mulighed giver alt for meget uro i institutionerne. Hvem skal beholde børnene hjemme, og hvor længe skal de det?«

Lovgivningen siger, at ingen institutioner »kan forpligtes til det umulige«. Det kan eksempelvis være, hvis der er så mange sygemeldte ansatte om morgenen, ’at det er uforsvarligt at modtage børn som sædvanligt’.

Her skal kommunen dog have afsøgt alle muligheder for at skaffe ekstra hænder, før nødbremsen kan tages i brug.

Men lovgivningen siger ikke noget om, hvor længe en sådan ’helt ekstraordinær situation’ varer.

Derfor opfordres kommunerne af ministeren til at bruge deres sunde fornuft.

»Der er ikke en præcis ramme for, hvad man skal og ikke skal og må og ikke må. Det er, fordi formuleringen i loven er sådan, at ingen kan forventes at forvalte det umulige. Det er svært at definere, om det er umuligt i to timer eller tre dage«, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Torsdag viste en undersøgelse fra Bupl, at fire ud af fem institutionsledere har meldt om coronasmitte blandt personalet i løbet af de seneste syv dage.

Næsten en tredjedel af landets daginstitutioner har i løbet af den seneste måned set sig nødsaget til at bede forældre om at holde deres børn hjemme eller hente dem tidligt.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her