Regeringen og flere partier på Christiansborg har længe villet bekæmpe grove ytringer og hadefuld tale på internettet. Og fra flere sider har der været et ønske om en strammere lovgivning, der vil gøre de sociale medier ansvarlige for hurtigt at fjerne indhold, der er direkte ulovligt.
Men den juridiske tænketank Justitia advarer politikerne og mener, at man skal være varsom med at lovgive på området. I en ny undersøgelse vurderer Justitia, at kun 0,0066 procent af kommentarerne på en lang række facebooksider er ulovlige.



























