Når en ny regeringschef træder til i en stormagt i et tæt allieret land, går der altid et kapløb i gang mellem hovedstæder om at sikre møder i kalenderen mellem den nye magthaver og regeringschefen hjemme.
Ideer og nationale satsninger skal hurtigst muligt ventileres, og personlige vibrationer skal prøves af og slibes til, så det kan udnyttes, hvis problemer eller kriser måtte opstå.




























