Robert Mærsk Uggla er høj som sin morfar, han ligner ham, og det har længe ligget i kortene, at han skulle tage arven op efter den gamle skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller som den, der står i spidsen for Danmarks største virksomhed, A.P. Møller – Mærsk A/S.
Fra 15. marts vil det blive en realitet, når Robert Mærsk Uggla bliver valgt til formand for virksomhedens bestyrelse.




























