Torsdag aften stemte et næsten enigt Folketing for at øge Danmarks Nato-bidrag i form af bl.a. 20 kampfly, en fregat og et transportfly, ligesom fregatten ’Esbern Snare’ nu officielt skal sejle i Nato-regi fra marts. De eneste, der står uden for aftalen, er Enhedslisten og Frie Grønne.
Enhedslistens udenrigsordfører, Eva Flyvholm, mener ikke, at det hjælper Ukraine, når soldater bliver placeret som led i en afskrækkelsesmission.




























