Det samlede antal indlagte falder.

20.458 personer smittet med corona det seneste døgn

Foto: Marcus Emil Christensen
Foto: Marcus Emil Christensen
Lyt til artiklen

Der er det seneste døgn registreret 20.458 smittede med coronavirus.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) onsdag.

De bekræftede tilfælde er fundet blandt 77.746 PCR-test. Det betyder, at 26 procent af PCR-testene var positive for corona.

Af de 20.458 smittede har 1.101 tidligere været testet positive for corona i en PCR-test.

Smitten har den seneste uge været faldende i 95 ud af landets 98 kommuner. I Læsø, Ærø og Solrød kommuner har smitten været stigende eller stabil. Det viser tal fra SSI.

Det samlede antal indlagte er siden tirsdag faldet med 68, så 1.666 personer nu er indlagt med corona.

Det er dog ikke alle indlagte, der er på hospitalet på grund af corona. Hvis man er indlagt for noget andet, men har en positiv coronatest, tælles man med i SSI’s opgørelse.

Af de indlagte er 42 personer på intensiv, og af dem får 16 personer hjælp af en respirator til at trække vejret.

Siden tirsdag er antallet af indlagte på intensiv faldet med seks personer, mens antallet af personer i respirator har været det samme i fire dage.

Den 6. januar var 82 personer på intensiv med corona. Det er det højeste antal coronaindlagte på intensiv i 2022.

Yderligere 38 er døde, inden for 30 dage efter at de er konstateret smittede med corona. Det er ikke sikkert, at coronavirus er dødsårsagen.

Opdateres

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her