Ukendte gerningsmænd har malet hagekors og z-tegn på den russisk-ortodokse kirke i Bredgade i København.

Russisk-ortodoks kirke i København udsat for hærværk

Russisk-ortodoks kirke i København er blevet udsat for hærværk med hagekors og z-symboler.  Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Russisk-ortodoks kirke i København er blevet udsat for hærværk med hagekors og z-symboler. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Det er tilsyneladende ikke kun Den Lille Havfrue, der er blevet udsat for hærværk fra anti-russiske gerningsmænd.

Den russisk-ortodokse kirke i Bredgade i København er også blevet bemalet med z-symboler og hagekors natten til søndag. Det fortæller Kristeligt Dagblad.

Hærværket er sket, på trods af at Aleksander Nevskij Kirken ikke hører under den russisk-ortodokse patriark i Moskva og desuden samler penge ind til flygtninge i Ukraine.

Z-tegnet har været brugt på russiske kampvogne og andet militært materiel i forbindelse med invasionen af Ukraine. Det er også blevet brugt som et symbol på sejr og russiske opbakning til krigen og den russiske hær.

Opdateres

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her