Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyste 26. februar, at de første ukrainske flygtninge var ankommet til Danmark. Siden er det gået hurtigt. Danmark skal nu være klar til at tage imod flere end 100.000 ukrainske flygtninge.
Sådan lød beskeden fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) på et pressemøde fredag, hvor social- og ældreministeren, beskæftigelsesministeren og børne- og undervisningsministeren også deltog.




























