Skiftende finansministre er fedtet ind i den sag om håndteringen af finanskrisen, der mandag har udløst kritik og skudsmålet »meget utilfredsstilende« fra Folketingets Statsrevisorer.
Lars Løkke Rasmussen (V) var finansminister, da ministeriet og Nationalbanken i finanskriseåret 2008 valgte at udstede 30-årige statsobligationer for 27,6 milliarder kroner »uden en saglig begrundelse for, at udstedelsen er i statens interesse«, som Rigsrevisionen konstaterer.