Politiet udsendte tirsdag en efterlysning på 28-årig, som menes at stå bag drabsforsøg. Det har båret frugt.

28-årig anholdt og sigtet for drabsforsøg i København

Foto: Mads Nissen
Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

En 28-årig mand er tirsdag aften blevet anholdt og sigtet for at have begået et drabsforsøg i Københavns Sydhavn i begyndelsen af maj.

Det skriver Københavns Politi på Twitter.

Det sker, blot få timer efter at politiet udsendte en efterlysning af manden, der indeholdt både navn og billede.

Den 28-årige mand mistænkes for at stå bag et voldsomt knivoverfald på en 33-årig mand i Bådehavnsgade om morgenen 6. maj.

Politiet havde forgæves forsøgt at få manden til at melde sig selv. Derfor udsendte man tirsdag eftermiddag en efterlysning.

I efterlysningen beskrev man episoden som en ’yderst alvorlig sag, der kunne have kostet en 33-årig mand livet’.

Den anholdte skal fremstilles i et grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg onsdag.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her