Huslejen på cirka 180.000 boliger risikerer at blive reguleret kraftigt opad som følge af den voldsomme inflation, der i øjeblikket får stort set alt til at stige i pris. Og det har medført kraftig kritik, at flere private boligudlejere agter at lade huslejen stige i samme takt som inflationen, som de har ret til i dag.
Regeringen vil komme lejerne til undsætning ved at sætte et loft over huslejestigningerne. Maksimalt 4 procent om året, skal loftet hedde, og ordningen skal være midlertidig i 2 år.




























