Der er løbet meget vand igennem kanalerne, der omgiver Christiansborg, siden 00’erne og 10’erne, hvor Socialdemokratiet i bestemte vendinger afviste at indføre tørklædeforbud for muslimske piger i landets grundskoler.
Dengang var et forbud i høj grad en Dansk Folkeparti-mærkesag, men i dag ser Socialdemokratiet mere positivt på et muligt forbud mod tørklæder i skolen. Det siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S), efter at den såkaldte Kommissionen for den glemte kvindekamp torsdag har afleveret ni anbefalinger til regeringen, som ifølge kommissionen skal forbedre »børnelivet for minoritetsetniske piger«.


























