Sagen om udlevering af den formodede hovedmand i skandalen om svindel med udbytteskat, Sanjay Shah, fra Dubai til en retssag i Danmark, skal begynde forfra. Det besluttede Dubais øverste domstol mandag, oplyser Sanjay Shahs advokat i Dubai.
Dermed er der stadig mulighed for, at Sanjay Shah kan være i Danmark, når straffesagen mod ham efter planen begynder ved Retten i Glostrup 14. august næste år.




























