Kvinden bliver fremstillet i grundlovsforhør kl. 9 sammen med den mand, som også blev anholdt i sagen i går.

33-årig kvinde anholdt for at spille rolle i drabet på gravid kvinde i Holbæk

Efterforskningsleder i sagen Kim Løvkvist fra Midt- og Vestsjællands Politi fotograferet ved et tidligere pressemøde.  Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Efterforskningsleder i sagen Kim Løvkvist fra Midt- og Vestsjællands Politi fotograferet ved et tidligere pressemøde. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

En 33-årig kvinde er tirsdag blevet anholdt i drabssagen fra Holbæk, hvor en 37-årig gravid kvinde torsdag blev dræbt af knivstik foran sit arbejde på et plejehjem.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Den 33-årige kvinde formodes at have haft en rolle i drabet, lyder det fra politiet.

Hun vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk klokken 9 tirsdag. Det bliver hun sammen med en 24-årig mand, der blev anholdt mandag. Han er sigtet for drabet på kvinden.

Den 37-årige dræbte kvinde var afghansk statsborger. Det samme er den 24-årige mand.

Den 33-årige kvinde er ligeledes afghansk statsborger, men hun har bopæl i Danmark, fremgår det af politiets pressemeddelelse.

Opdateres

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her