Jeg stod på en stige og var ved at montere en lyskæde i toppen af mit æbletræ, da jeg så en mand nærme sig på den anden side af hegnet ude på fortovet. Idet han var lige ud for træet, tog han luft ind for at sige noget, og der ramte tanken mig: Vil han nu sige, at det er for dårligt, at jeg sætter lys op i disse krisetider, og er jeg parat til at håndtere den kritik, mens jeg står her i yogabukser, vaklende på en stige, der er ved at synke ned i den våde græsplæne?
Med corona blev det private på en meget tydelig måde offentligt. Andre måtte pludselig have en mening om, om man var for snottet til at gå på arbejde, om man var 14 samlet juleaften, når reglen sagde 10 (selvfølgelig bare et tænkt eksempel), eller om det var forsvarligt at aflægge en gammel moster et visit.
