Digital adgang med e-avis for 149 kr./md.

Debatindlæg afKaren Melchior

Tidl. medlem af Borgerrepræsenatioen i København

Grønne tage og smalle striber græs mellem husene er ikke en park. Derfor skal Københavns Kommune stille konkrete krav om store grønne arealer, før en masterplan kan godkendes

Lad os bruge 3-30-300-tommelfingerreglen i København

Lyt til artiklen

København planlægger igen igen nye bydele uden grønt. Efter protester måske med små, spredte grønne pletter i stedet for rigtige parker. Det bør vi lave om på. Derfor, når Refshaleøen og Lynetteholmen bliver udviklet, skal vi kræve store, sammenhængende grønne arealer.

I pinsen besøgte jeg Budapest. I bydelen Tabán, midt i byen, ligger en stor park. Den blev anlagt i 1930’erne, da man rev et tæt, nedslidt kvarter ned og gav arealet tilbage til borgerne. Det er én sammenhængende grøn lunge, hvor familier, motionister og idrætsudøvere mødes. Ikke tolv små pletter, men ét rigtigt åndehul.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her