Københavns boligpriser eksploderer, og fra velmenende eksperter, ejendomsudviklere og politikere lyder et mantra med religiøs styrke: Byg mere! Flere kvadratmeter! Højere huse! Større udbud! Logikken er lige så enkel, som den er forældet: Hvis bare vi plastrer Amager Fælled, Lynetteholmen og Nordhavn til med beton, vil markedets usynlige hånd på mystisk vis gøre byen tilgængelig for sygeplejersken og læreren. Menpræmissen er gal.
Hvad hvis det ikke er manglen på boliger, der driver overophedningen, men selve byggeriet? Hver gang vi rejser en ny glasfacade, skaber vi ikke balance; vi skaber mere efterspørgsel. Jo mere vi udbygger København som et altædende kraftcenter, desto flere mennesker suger vi ud af resten af landet.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


