Det nye år var kun få dage gammelt, da gæster ved Amager Strandpark tidligt om morgenen 3. januar 2022 blev mødt af et usædvanligt syn i en af strandparkens laguner: En bil var via en jollerampe kørt et stykke ud i vandet. På passagersædet lå liget af en 24-årig kvinde. Hun var blevet kvalt, og kort efter blev hendes jævnaldrende kæreste anholdt. Dermed var årets første partnerdrab i Danmark en realitet. Siden fulgte yderligere otte drab på kvinder og et enkelt på en mand begået af en partner eller ekspartner. I alt 10 partnerdrab og dermed knap en fjerdedel af de 45 drab, som blev begået i Danmark i 2022.
Partnerdrab er ikke kun et dansk problem. Tværtimod findes det over hele verden. Og ligesom herhjemme er ofrene oftest kvinder, mens gerningspersonen typisk er en mand. Og det er ikke kun et problem for de kvinder, der bliver ramt, men for hele samfundet, påpeger vicedirektør i UN Women Åsa Regnér:


























