Retten i Holbæk har fundet det bevist, at mand planlagde at fremstille bombe. Anklager vil have livstidsdom.

Anklager kræver livstid til mand for forsøg på terror

Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Lyt til artiklen

Anklagemyndigheden går efter en livstidsdom til en 35-årig mand, der torsdag af Retten i Holbæk blev kendt skyldig i at planlægge terror.

Det siger specialanklager John Catre Nielsen, da han fredag kommer med sit oplæg til nævninger og dommere om straffen.

Retten fandt det torsdag bevist, at manden havde til hensigt at fremstille en bombe. 12 kilo krudt, 166 stålkugler og kemikalier blev fundet på hans adresse i Holbæk.

Mandens kone og bror var også tiltalt, men blev frifundet i anklagen om at planlægge terror. De blev i stedet fundet skyldige i at støtte en terrororganisation.

Anklagemyndigheden kræver fængsel i tre år til hustruen og et år til broren.


ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her