Efter at Danmark har oplevet store nedbørsmængder, kommer der enkelte byger rundt omkring, oplyser DMI.

Kraftig regn er slået over i byger – torsdag bliver mindre våd

Store mængder nedbør skabte onsdag problemer rundt om i landet. Her er Sørkelvej ved Silkeborg spærret på grund af vand på vejen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Store mængder nedbør skabte onsdag problemer rundt om i landet. Her er Sørkelvej ved Silkeborg spærret på grund af vand på vejen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Efter en onsdag morgen, hvor danskerne stod op til store regnmængder, har den kraftige regn fået en ende for nu, fortæller Thor Hartz, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, tidligt onsdag aften.

»Det er ikke fordi, det er stoppet med at regne, men selve fronten, der gav det mere vedvarende regn, og som lokalt blev kraftig, er passeret«, siger han.

Ifølge Thor Hartz er det slået over i byger, der kommer i mindre mængder. Kigger man videre frem, bliver torsdagen det, som meteorologen kalder en mellemdag.

»Der vil kun være nogle enkelte byger rundtomkring. Så det bliver ikke med de store nedbørsmængder. Det bliver en mest skyet dag, hvor der rundt omkring kan være lidt sol«, siger han.

Tidligere udsendte DMI et varsel om kraftig regn, der skulle være frem til onsdag aften klokken 22. Men varslet er ophørt, skriver DMI på Twitter.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her