Antallet af kæledyr, som bliver efterladt i papkasser og sportstasker i skove eller på rastepladser, bare vokser og vokser, og i 2022 kunne Dyrenes Beskyttelse notere, at der var slået rekord.
1.382 kæledyr blev sidste år efterladt til uvisse skæbner, viser organisationens tal.
»Det værste er, når dyrene dumpes i skove, på rastepladser eller andre steder, hvor de i værste fald ikke overlever«.
»Tit er det dyreunger, som ikke tåler megen sult, tørst eller kulde. Det er simpelthen så uansvarligt«, siger Karina Fisker, internatchef ved Dyrenes Beskyttelse, i en pressemeddelelse.
De mange efterladte kæledyr var fordelt på 644 enkeltstående sager. Ifølge Dyrenes Beskyttelse dumpes der ofte hele kuld af for eksempel kattekillinger og marsvin.
Antallet af sager er steget støt de seneste fem år. Det er nu 25 procent højere, end det var i 2018.
Dyreinternat kræver gebyr
Hvis man gerne vil af med sit kæledyr, kan man aflevere det hos en af Dyrenes Beskyttelses internater. I den forbindelse skal man betale et gebyr, som blandt andet går til pleje og foder til dyret.
Mange vælger ifølge organisationen at efterlade deres dyr foran organisationens internater. Dermed slipper ejeren af dyret for at betale indleveringsgebyr for dyret, som er med til at dække udgifterne.
»Vi har af gode grunde ikke megen dialog med folk, der dumper deres dyr, men vores beredskab af frivillige dyrereddere oplever generelt flere dyreejere, der har svært ved at overskue deres dyr på grund af økonomiske problemer«, siger Karina Fisker
»Det kræver noget at være kæledyrsejer - også hvis man er tvunget til at skille sig af med dyret eller dets unger. Dumping er usolidarisk og tarveligt, så tag nu fat i internaterne, så vi kan tage en snak om situationen«.
Ifølge Dyrenes Beskyttelse er et af de store problemer, at ikke nok kæledyr bliver neutraliseret. Indleveringerne af dyr skyldes således ofte uønskede kuld af unger.
Organisationen foreslår også obligatorisk øremærkning af katte, så man ligesom ved hunde kan se, hvem de tilhører.
ritzau
