Jeg var på kinesisk restaurant af den slags, hvor man kan tage det, man har lyst til fra en buffet, hverdagens svar på charterturistens all inclusive-armbånd. Så jævn er jeg. Faktisk er jeg så jævn, at folk ville kunne bruge mig i stedet for maizena til deres sovs.
Der sad jeg i min fremkommelige folkelighed og flæskede mig med udsigt til en 5 meter bred tv-skærm, der viste et computeranimeret bassin med koralrev og tropiske fisk. Så opdagede jeg, at jeg ikke længere var en far. Men måske bare en nar.
