I et sjældent set samarbejde mellem hele ni partier på tværs af Folketinget, men uden om SVM-regeringen, foreslår en samlet opposition alternativ finansiering af forsvarsforliget. Målet er at undgå afskaffelse af store bededag og samtidig sikre adgang til forsvarsforhandlingerne.
De ni partier har fundet tre finansieringskilder, som tilsammen skaffer de 3 milliarder kroner, det koster at fremrykke Danmarks mål om at bruge 2 procent af bnp på forsvarsudgifter fra 2033 til 2030.


























