Som en erfaren politiker siger, har oppositionspartier fra højre, venstre og midten sjældent arbejdet så godt sammen som den seneste uge. Og derfor kunne de torsdag fremlægge en alternativ finansiering til adgangsbillet, regeringen har sat for at deltage i forsvarsforhandlingerne.
Det er ikke en ideologisk finansiering - for det kan de ni partier fra Enhedslisten til DF ikke blive enige om. De har finkæmmet statsbudgettet og fundet de tre milliarder i en buket, hvor lidt er hentet på erhvervsstøtte, lidt er hentet på vinterhjælpspakken fra efteråret og hvor resten kommer fra en fremtidig, højere prioritering af forsvarsudgifterne.
Det sætter i princippet regeringen under pres i forhold til forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensens (V) ultimatum om at fjerne store bededag som pris for at være med i forsvarsforhandlingerne.
Reddet ud af selvskabt pine
Men det redder i høj grad også regeringen ud af den selvskabte pine, som netop det ’kryds’ – som det hedder på Christiansborgsk – er udtryk for. Et kryds, der har skabt virkelig voldsom vrede på Christiansborg, især blandt de partier, der i marts sidste år gik sammen om det nationale sikkerhedskompromis, hvor Nato-bidraget skal hæves til to procent af bnp.
Det er SF, Radikale og Konservative – og for dem er det helt uantageligt ikke at skulle kunne være med i et forsvarsforlig. Og helt uantageligt at skulle binde sig til fjernelsen af store bededag – som de har forskellige holdninger til – for at kunne være med.
For den øvrige del af oppositionen vil nogle gerne af med store bededag, andre er imod at hæve forsvarsudgifterne, men alle har været enige om, at regeringens ultimatum har været no-go. Derfor har de fundet sammen.
Og dermed ser de ud til at have fundet løsningen på den ellers gordiske knude, regeringen har bundet rundt om Folketinget i den seneste uge.
Et bredere forsvarsforlig
Vejen er nu banet for et bredere forsvarsforlig, for regeringen har ingen interesse i et smalt forlig, mens oppositionen har behov for et bredt.
Det betyder dog ikke, at store bededag er reddet, for det kan og vil regeringen selv stemme igennem.
Det skaffer både penge og arbejdsudbud, og skal pengene ikke bruges på forsvaret, er der rigeligt andre steder at bruge dem.
Dermed kan man – med den kyniske brille på – sige, at oppositionen har givet regeringen en måde at komme ned fra træet på i forhold til forsvaret. Uden at kunne kræve at store bededag bevares.
Det bestemmer regeringen – og selvom der er raseri i fagbevægelsen, hårde toner fra kirken og rumlen i partiernes baglande – ser det ikke ud til, at regeringen har tænkt sig at give sig.
Som det hedder – uden for citat – er det bare det første af en lang række reformer, der kommer til at gøre ondt. Meget mere er i vente for den brede regering, der har sat sig som mål at være reformregering.
Det bliver man ikke nødvendigvis populær af.
fortsæt med at læse
