Ni partier uden for regeringen foreslår nu andre finansieringsforslag end at skrotte en helligdag for at få adgang til forsvarsforhandlingerne.
Det fremgår af en fælles pressemeddelelse fra de ni partier i Folketinget, som ikke er med i SVM-regeringen.
Regeringen har foreslået at afskaffe store bededag som helligdag for at finansiere de øgede forsvarsudgifter. Det er blevet mødt af heftig kritik, ikke blot fra de ni partier, men også fra blandt andre fagbevægelsen og økonomer.
Imidlertid har Mette Frederiksen (S) og de to øvrige partiledere i regeringen, Lars Løkke Rasmussen (M) og Jakob Ellemann-Jensen (V) stået fast på deres ultimatum til de øvrige folkevalgte: Vil I være med i et forsvarsforlig, skal I gå med til, at store bededag fratages lønmodtagerne som en fridag.
Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) mener ikke, at der er nogen anden vej end den, regeringen udstikker.
Det er regeringens holdning, at store bededag skal afskaffes, fremgår det. Dermed afviser han, at der kan findes nogen som helst anden finansieringsløsning end den, regeringen har besluttet sig for.
Det standpunkt afviser partierne i en fælleserklæring, hvor de foreslår, at de nødvendige midler til forsvaret i stedet hives ind i statskassen på anden vis.
De foreslår:
- at prioritere 1,25 milliarder kroner yderligere fra saldoforbedringerne, der populært sagt er et uventet overskud, Finansministeriet har opdaget på statsregnskabet. I forvejen har det hentet 3,75 milliarder kroner til forsvaret derfra.
- at hente 1 milliard kroner fra vinterhjælpen, der – mener de – er overfinansieret.
- at finde 0,75 milliarder kroner ved at sanere erhvervsstøtteordningerne.
Til sammen giver det de 3 milliarder kroner, som afskaffelsen af lønmodtager-fridagen er beregnet til at give ekstra i statskassen.
»Partierne ønsker med finansieringsforslagene at åbne for adgangen til forsvarsforhandlingerne og sikre, at en bredest mulig kreds af partier inviteres til forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig. Vi står midt i en historisk sikkerhedspolitisk krise, hvor der er brug for så stor og bred opbakning til det danske forsvar som overhovedet muligt«, skriver de i deres henvendelse til regeringen.
Tager afstand fra ultimative krav
Det er en usædvanligt bred enighed, der er tale om. Bag opfordringen til regeringspolitikerne står ni partier rækkende fra Enhedslisten og Alternativet på den ene side til Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige på den anden. Med om bord er også Liberal Alliance, de konservative, SF, Dansk Folkeparti og de radikale.
Partierne understreger, at det handler om regeringspolitikernes forsøg på at udelukke andre fra forhandlingerne og mindre om forsvaret og dets bevillinger.
»Ikke alle partier bag denne melding bakker op om en fremrykning og stigning i forsvarsudgifterne, men alle partier finder det nødvendigt at stå sammen og sige fra overfor regeringens ultimative adgangskrav tilforhandlingerne«, skriver de ni partiledere.
De er enige om, at de ikke vil stilles over for et ultimatum som det, regeringspartierne har stukket ud for overhovedet at kunne deltage i drøftelserne om forsvaret.
Partispidserne går imod regeringens afpresning
»Vi har fremlagt finansiering krone for krone. Nu er der ikke længere noget argument for koblingen mellem forsvarsforliget og store bededag. Nu er det op til regeringen, om de reelt vil samarbejde, så forsvaret ikke bliver taget som gidsel«, meddeler formanden for de konservative, Søren Pape Poulsen, i pressemeddelelsen.
»Vi står sammen med resten af oppositionen for at sige fra overfor regeringens spin og bøllemetoder. Det er vigtigt for os i Enhedslisten at afvise regeringens påstand om, at den eneste måde man kan finansiere velfærd, klima eller forsvar, er at hugge en fridag fra lønmodtagerne - det står jo soleklart, når regeringen samtidig lægger op til at give skattelettelser for syv milliarder kroner«, istemmer Mai Villadsen, der er politisk ordfører for Enhedslisten.
Pernille Vermund, Nye Borgerliges formand, deler de øvrige oppositionspartiers modstand mod at få stillet pistolen for panden: »Det glæder mig, at alle ni partier uden for regeringen står sammen og siger fra over for regeringens revolverpolitik. At regeringen kræver, at man går med til at afskaffe en helligdag, hvis man vil have adgang til forhandlingerne om forsvarsforliget, hører ingen steder hjemme og bør stoppes«.
Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne håber, »at regeringen dropper sin magtfuldkomne facon og finder tilbage til det samarbejdende folkestyre«, mens Liberal Alliances Alex Vanopslagh ser det som en opfordring til regeringspolitikerne om at »kravle ned fra trætoppen«.
Siger fra over for ultimatum som forhandlingsstrategi
Og i Dansk Folkeparti ser formand Morten Messerschmidt en vigtig lære i den omstændighed, at så forskelligartede partier som de ni kan finde en løsning uden at være så konfliktskabende som regeringen efter hans mening er: »Når nu samtlige ni oppositionspartier kan blive enige om disse alternative finansieringsforslag i løbet af et par dage, så understreger det jo bare, hvor tåbelig og unødvendig regeringens revolverpolitik er. Jeg håber virkelig, at regeringen vil droppe flertalstyranniet og indlede reelle forhandlinger«.
»Der kan selvfølgelig findes finansiering på mange forskellige måder og ikke kun på én, som regeringen ellers dumstædigt har holdt fast i«, mener SF’s Pia Olsen Dyhr, mens de radikales Martin Lidegaard opfordrer Socialdemokratiets, Moderaternes og Venstres ledere til at indse, at der er brug for bred opbakning til forsvaret: »Lad os nu finde løsninger om vores fælles sikkerhed, der samler – ikke det modsatte«.
Alternativet står bag den samlede oppositions utilfredshed med regeringens ultimatum.
»Selv om vi i Alternativet ikke bakker op om en fremrykning af investeringer i Forsvaret, så står vi sammen med oppositionen om at sige fra over for regeringens ultimative forhandlingsstrategi«, forklarer den politiske leder Franciska Rosenkilde.
Ritzau og Politiken
fortsæt med at læse
