Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) melder sig nu blandt dem, der mener, at der bør iværksættes en grundig undersøgelse af, om Ahmed Samsam, der er blevet idømt seks års fængsel for at tilslutte sig en terrorbevægelse, er blevet udsat for et justitsmord.
Ahmed Samsam hævder selv, at han foretog sine rejser til Syrien i 2013 og 2014, hvor han havde kontakt til terrorbevægelser, efter aftale med Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), der havde hyret ham som agent. Han har, mener han selv, derfor været udsat for et justitsmord.
Når Folketingets Granskningsudvalg fredag holder møde, vil samtlige partier uden om regeringen stå bag et krav om, at sagen skal underkastes en nærmere undersøgelse. Det har regeringen og de tre regeringspartier, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, afvist, men kravet støttes nu af Venstres tidligere minister, Claus Hjort Frederiksen, der forlod Folketinget ved valget 1. november.
»Der bør laves en særskilt undersøgelse af Samsam-sagen«, siger han.
»Sagen er alvorlig efter min mening. Det er den, fordi vi ikke kan få svar på, om der er begået et justitsmord«.
Forud for valget 1. november sagde Venstre og Moderaterne på linje med de konservative, de radikale, SF og Enhedslisten, at Samsam-sagen skulle undersøges, og det var daværende justitsminister, Mattias Tesfaye (S), dengang »åben for«.
Sagen er alvorlig
Men da statsminister Mette Frederiksen (S) efter valget havde fået Venstre og Moderaterne med i en ny regering, var flertallet forsvundet.
Det undrer Claus Hjort Frederiksen:
»Der var enighed før valget om, at sagen skulle undersøges. Så er det da mærkeligt, at det lige pludselig efter valget ikke står på dagsordenen alligevel«.
Claus Hjort Frederiksen var forsvarsminister fra 2016 til 2019, og han var dermed minister og politisk chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, da Ahmed Samsam i sommeren 2017 blev anholdt og senere dømt ved de spanske domstole for at have tilsluttet sig en terrorbevægelse. Ahmed Samsam bad under retssagen de spanske myndigheder om at få bekræftet, at han havde været agent for PET og FE, men uden resultat.
Abespil
Claus Hjort Frederiksen har tidligere sagt, at hans fornemmelse var, at der foregik et abespil, hvor ingen ville vedkende sig ansvaret, mellem de to tjenester.
PET og FE har afvist at udtale sig i sagen, men de to tjenester skrev i en udtalelse 23. december, at det ikke er sådan, at en »person generelt er straffri, fordi den pågældende fungerer eller har fungeret som kilde for en dansk efterretningstjeneste«.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har på samme måde afvist at udtale sig om sagen, men har tilføjet, at der dermed kan opstå »et tomrum af fakta«. En udtalelse, der kan opfattes på den måde, at regeringen har en viden om Ahmed Samsam, som stiller sagen i et andet lys.
En række personer, der kan sidde inde med en sådan viden, har dog støttet kravet om en undersøgelse. Det gælder for eksempel den konservative leder, Søren Pape Poulsen, der var justitsminister, da Ahmed Samsam blev dømt ved de spanske domstole.
Under Folketingets åbningsdebat sagde Pape Poulsen, at det ikke bliver hans parti, der »kommer til at modsætte sig, at man undersøger den her sag«.
»Jeg kommer ikke til at stille mig i vejen for, at det bliver undersøgt, overhovedet ikke«, sagde han.
Usikkerheden i offentligheden er i sig selv skadelig for efterretningstjenesterne
Onsdag opfordrede Jakob Scharff, der var chef for PET på tidspunkt, hvor Ahmed Samsam skulle være blevet hvervet, til, at sagen undersøges.
»Det er muligt, at alt i den konkrete sag er gået rigtigt til. Det er også muligt, at de, der har indsigt i sagen, føler sig overbevist om, at det er tilfældet. Men det er ikke det billede, der tegner sig i offentligheden, og usikkerheden i offentligheden er i sig selv skadelig for efterretningstjenesterne og måske endda ødelæggende for deres muligheder for fremadrettet at rekruttere og føre de menneskelige kilder, man har brug for,« sagde han.
I samme avis støttede oberst Steffen Wied, der var operativ chef i FE frem til 2013, også behovet for en undersøgelse.
»Man har for længst nået det punkt, hvor man moralsk er tvunget til at stå frem og bekræfte samarbejdet med den pågældende kilde og medvirke til at få afklaret, om den fortsatte fængsling af ham følger retsstatsprincipperne,« sagde Steffen Wied, der ikke ville »udelukke, at modstanden mod en tilbundsgående undersøgelse skal findes i embedsværket«.
fortsæt med at læse


























