Terrordømte Ahmed Samsam er i gang med at afsone otte års fængsel, og sagen fylder fortsat politisk.

S ser intet behov for undersøgelse af Samsam-sag

Foto: Luca Piergiovanni/Ritzau Scanpix
Foto: Luca Piergiovanni/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Socialdemokratiet mener ikke, at der er behov for yderligere undersøgelser af Samsam-sagen. Det siger politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen, inden at Folketingets Granskningsudvalg fredag på et møde skal tage stilling til, om der skal laves en forundersøgelse af sagen forud for en eventuel Granskningskommission.

»Hvis vi vil have effektive efterretningstjenester, er vi nødt til at acceptere, at ikke alt kan lægges åbent frem. Der er simpelthen nødt til at være særlige rammer omkring efterretningstjenesterne og kontrollen med tjenesterne. Det er paradokset på det her område: At forsvaret af vores åbne samfund i visse sammenhænge kræver lukkethed«, siger Rabjerg Madsen i en skriftlig kommentar.

Terrordømte Ahmed Samsam var ifølge flere medier agent for danske efterretningstjeneste. Altså Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Hverken PET eller FE udtaler sig i sagen.

Samsam blev i 2018 idømt otte års fængsel ved en spansk domstol for at have tilsluttet sig den militante bevægelse Islamisk Stat (IS). I 2020 blev han udleveret til Danmark. Her afsoner han resten af sin straf i Enner Mark Fængsel i Horsens.

Det ser ud til, at regeringen må finde sig i, at der som minimum bliver sat gang i en forundersøgelse. Ifølge Enhedslisten vil alle ni partier udenom regeringen nemlig stemme for en forundersøgelse. Det kræver 60 mandater at sætte gang i det særlige kontrolværktøj, som blev oprettet i kølvandet på minksagen. De ni partier i oppositionen har til sammen 85 mandater.

»Hvad angår konkrete sager, så bør spørgsmål om efterretningstjenesternes eventuelle ageren behandles inden for de rammer, der er fastsat af Folketinget for indsigt, tilsyn og kontrol med efterretningstjenesterne. Det er der et særligt udvalg i Folketinget til«, siger Rabjerg Madsen.

»Spekulationer om konkrete sager, som udenforstående ikke har indsigt i, kan ikke hver gang føre til, at man nedsætter en undersøgelseskommission eller andre særlige undersøgelser«, siger han.

Granskningskommissioner som undersøgelsesform blev vedtaget i 2021. Modsat undersøgelseskommissioner er granskningskommissioner forankret i Folketinget og ikke hos regeringen. Minksagen blev eksempelvis undersøgt ved en granskningskommission.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her