Tusindvis af børn blev ramt af poliolammelser i 1950’erne, og poliosagen blev en folkebevægelse med statsstøtte. De seneste måneder har en gruppe gamle patienter mistet den hospitalstræning, de har haft adgang til hele livet. Et stort tab, lyder det fra kritikerne. Hospitalet mener, patienterne kan få lige så god træning andre steder.
Som børn blev de ramt af poliolammelser. Nu har de mistet deres adgang til hospitalstræning
Tusindvis af børn blev ramt af poliolammelser i 1950’erne, og poliosagen blev en folkebevægelse med statsstøtte. De seneste måneder har en gruppe gamle patienter mistet den hospitalstræning, de har haft adgang til hele livet. Et stort tab, lyder det fra kritikerne. Hospitalet mener, patienterne kan få lige så god træning andre steder.
Som børn blev de ramt af poliolammelser. Nu har de mistet deres adgang til hospitalstræning
Lisbet Lange er 76 år og har kæmpet mod følgerne af polio, siden hun blev ramt i 1948. ”Fra jeg begyndte i gymnasiet, har jeg altid gået i bukser. Så kunne jeg gemme det tynde ben. Selvfølgelig har det alligevel været tydeligt.” Foto: Christian Falck Wolff
Lyt til artiklen
Henter...
Lisbet Lange var kun halvandet år, da hun i 1948 fik polio, en virussygdom, der rammer nerverne og lammer kroppen. Sygdommen ramte primært hendes venstre ben, og i de efterfølgende år efter blev hun blandt andet behandlet med elektrisk strøm og hård træning.
I dag er hun 76 år. Følgerne af barndommens polio – kaldet postpolio – er kun blevet værre, og i mere end 30 år har hun holdt dem på afstand gennem træning på Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter. Men i januar fik hun brev om, at det er slut. Samme besked har 154 andre patienter fået de seneste måneder. Over halvdelen er poliopatienter. De er afsluttet med tre måneders varsel og skal nu træne i kommunalt eller privat regi fremfor på patienthospitalet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
