Da jeg var på dejlig lang barsel med min yngste søn, var jeg til sidst kørt helt ned. Jeg var sammen med min søn 24 timer i døgnet uden aflastning og uden åndehuller, og det var for meget til sidst.
Jeg glædede mig til at få hænderne fri, men var samtidig ked af, at han skulle overlades til andre. Hans institution er den bedste, jeg har kunnet finde, men jeg ved reelt ikke meget om det og får jævnligt fornemmelsen af, at der mangler hænder og ro omkring børn og voksne.




























