Jeg går ikke ind for at selvdiagnosticere, og hvem af os er egentlig normale, ud over i vores egne og måske vores mors øjne? Men nogle gange tænker jeg, at jeg klart ville ligge lidt til en side på et spektrum, for af og til er jeg lidt sær.
Jeg kan for eksempel virkelig godt lide, at ting er, som de plejer. Så meget, at min veninde griner ad, at jeg helst vil have det samme skab, når vi går i svømmehallen. At jeg gerne rejser samme sted hen på sommerferie år efter år, og at det føles trygt og rart, at vi ikke bare tager det samme fly, men også sidder samme sted. Når SAS har lavet om på myslien, de serverer på turen, føler jeg, de svigter vores aftale.


























