Coop Bank er »lige så ansvarlig som resten af Coop«, lyder sloganet. Men pengeinstituttet, som supermarkedsgiganten har haft siden 2013, afviser helt åbenlyst kunder, der ikke taler dansk.
Det opdagede Mohamad Haizam, en 28-årig malaysier, i august sidste år. Kort efter at have modtaget sin opholds- og arbejdstilladelse skulle han have en bankkonto for at kunne begynde i det job, han havde fået i tøjbutikken Zara.


























